Vilkår for Point Shop
Gælder for JAGGER, OTTO og RITTA
1. Deltagelse
Point Shop er tilgængeligt for gæster med en oprettet konto i vores app. For at deltage i pointprogrammet skal du have accepteret at modtage markedsføring fra os. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, men vær opmærksom på, at det samtidig betyder, at du ikke længere kan deltage i pointprogrammet.
2. Optjening af point
Du optjener automatisk point ved køb foretaget via appen. Points tilskrives din konto løbende og kan ses i din profil.
3. Brug af point i Point Shop
Optjente point kan bruges på de tilbud, der til enhver tid findes i Point Shop. Udvalget af tilbud roterer løbende og kan ændres uden forudgående varsel. Når du indløser point til en vare, modtager du en voucher, som er gyldig i 7 dage fra udstedelsen. Point kan ikke ombyttes til kontanter, kan ikke overføres til andre brugere eller konti, og bortfalder, hvis de ikke er brugt inden årsskiftet, jf. punkt 4.
4. Årlig nulstilling af point
Alle optjente point nulstilles hvert år d. 31. december. Fra d. 1. januar starter optjeningen på ny. Ubrugte point overføres ikke til det nye år.
5. Point Overwrites
Vi kan i perioder eller på udvalgte produkter give ekstra point ("Point Overwrites") som en midlertidig kampagne. Sådanne kampagner annonceres separat og er ikke en fast del af den almindelige optjening.
6. Overgang fra Rewards & Challenges
I en overgangsperiode kører det tidligere program Rewards & Challenges parallelt med Point Shop. Rewards & Challenges lukker endeligt d. 21. december 2026, hvorefter eventuelt optjent indhold dér bortfalder. Point optjent i Point Shop påvirkes ikke af denne lukning og følger i stedet den årlige nulstilling i punkt 4.
7. Fejl og misbrug
Vi forbeholder os retten til at rette fejlagtigt tildelte point, herunder ved tekniske fejl. Ved mistanke om misbrug eller snyd kan vi midlertidigt eller permanent lukke en konto for adgang til pointprogrammet.
8. Ændringer af vilkårene
Vi kan løbende opdatere disse vilkår og Point Shop-programmet. Væsentlige ændringer kommunikeres via appen eller på anden vis, du normalt kontaktes på.
9. Kombination af vouchers
Du kan godt bruge flere forskellige vouchers i samme ordre, så længe hver voucher indløses på sin egen, separate vare. Vouchers kan ikke kombineres på samme varetype for at opnå yderligere rabat — for eksempel ved at tilføje en ekstra vare til kurven for at udnytte endnu en voucher oven i en rabat, der allerede er givet på en tilsvarende vare.
10. Kontakt
Spørgsmål til pointprogrammet kan rettes til vores support: info@buzzcph.com.


